Eventyret med Sanity fortsætter
Foto Gerard Forni
Sanity, der som 3-åring var med i det svenske projekt Rikshesten, har været en succes-historie fra start og de ejere, der tog chancen og købte hesten efter 3-årssæsonen, har fortsat stor fornøjelse af den nu 8-årige vallak.
Sanity, der trænes af Malin Løfgren, er atter tilbage i Frankrig efter en mindre pause, og var i eftermiddag til start i dagens Quintet-løb på Vincennes – et Gruppe 2-løb med en samlet præmiesum på 120.000 Euro.
Det var ottende gang siden februar 2013, at Sanity var til start i Frankrig, og at Love You-vallakken trives godt på de store baner fik man et nyt bevis på, da den på en god afslutning vandt med Franck Ouvrie i 1.13.2/2875 meter foran Tornado du Digeon (Jag de Bellouet) med Jean Miche Bazire i 1.13.8 – den stod 20 meter foran.
Foto Gerard Forni
Vinderodds på Sanity var 5.60 og 2.90 i Pladsodds!
Førstepræmien var på 54.000 Euro og på mindre end et år har Sanity nu tjent 199.890 Euro – eller 1.5 millioner danske kroner – i de franske løb.!