Europas første 2-års vinder
Foto Gerard Forni
Svenske Marquis Ås med Johnny Takter blev årets første 2-års vinder i Europa, da den vandt Scarlet Knights 2 års Premiere på Charlottenlund Travbane.
Marquis ås trænes af Danmarksspecialisten Tomas Malmquist, og han havde den store og lidt tunge mørkebrune hingst klar til dagen.
Johnny Takter sendte Marquis Ås til føring straks fra start, og der blev de løbet ud og sejrede sikkert i 1.16.6a/1600 m foran Nugget’s face (Classic Photo) fra vinderryggen og en meget tapper Tirana C N (Axwill) med Rene Kjær, der travede i dødens det meste af løbet og havde stor ære af sin indsats.
Vinderen er efter den netop afdøde amerikanske Supergill-søn Striking Sahrbra, mens moderen Karisma Ås har Mr Vic (Valley Victory) som fader.
Marquis Ås er fjerde føl efter Karisma Ås, og da de tre første ikke just har været verdensstjerner, så solgtes Marquis Ås i fjor på Eiltauktionen i Stockholm for 55.000 SEK.