Et hjertesuk fra Stald Rita
Manden bag Stald Rita – Jørgen Jensen – har forfattet en interessant blog på sin hjemmeside, hvor den succesrige storhesteejer bl.a. efterlyser “salgsmateriale” til nye hesteejere:
Jeg har gennem de sidste par år efterlyst materiale, som jeg, til mine forbindelser, kunne bruge til at agitere for sporten bl. andet sponsorater.
Jeg efterlyste noget basismateriale, som de enkelte baner kunne anvende suppleret med materiale specielt for deres egen bane.
Jeg fik flere gange oplyst at det fandtes, men jeg er blot aldrig blevet præsenteret for noget. Nu kan jeg forstå at enkelte baner har fået udarbejdet eget salgsmateriale. Hvorfor har man ikke lavet en koordineret indsats. Det må da være billigere.
Endelig er det lykkedes takket være et par ildsjæle at få ændret skatte-og momspraksis for hestehold m.v. Der er udarbejdet et hæfte herom. Det er fint, men hvis jeg skal prøve at hverve nye hesteejere, så skal der også noget “Salgsmateriale” med. Med mindre jeg selv skal udarbejde et materiale.
Da jeg i forbindelse med udlevering af skattehæftet forespurgte om ikke man kunne have tilføjet nødvendig orientering om det at blive NY HESTEEJER så himlede vedkommende i DTC op, så jeg fik fornemmelsen at nu måtte jeg styre mig lidt.
Dette skatte-og moms cirkulære er godt og grundigt udarbejdet, men man hverver ikke nye hesteejere KUN med dette cirkulære. Det er glimrende til nuværende hesteejere. Bedre økonomi og evt. en hest mere.
Læs mere på Staldrita.dk