Erling Rügge Memorial på Bornholm
Bornholms Brand Park afvikler i dag årets sidste storløb – Travronden Erling Rügge Memorial 2011 – med tre indledende afdelinger og en finale. HUSK 1. løb starter kl. 17.15!
I finalen med en samlet præmiesum på 20.000 kroner skal hurtigklassen med Hector Brogård og Lamott i spidsen give 40 meter forud til klassen op til 50.000 kroner – heriblandt Final Delivery og den bornholmske Danmarkshest Prins Amos – og det er aldrig nogen let opgave, så spændende bliver det.
Ellers er der gensyn med flere af Bornholms bedste heste i denne sæson, bl.a. Promise Spring og Stopsigns First, der mødes i 5. løb – begge fra tredje række bag startvognen (!) – samt Wild Jessie, der jagter sin femte sejr på stribe i 6. løb og må være dagens bedste bud på en V5-banker.
Program: KLIK HER • Gør dine indskud på Danskespil.dk: KLIK HER