Erik Grove eller Flemming Degn?
Præcis som på Lunden og i Billund bliver der kamp til stregen om årets amatørchampionat når Jydsk Væddeløbsbane i Århus i eftermiddag afvikler årets sidste løbsdag i travdanmark.
Erik Grove er førende med syv sejre mod Flemming Degn‘s seks, men Grove har også flest andenpladser (3-2), så det første amatørchampionat burde være inden for rækkevidde.
Flemming Degn har dog fået et vaskeægte “straffespark” i 4. løb bag Henrik Lund-trænede Meteor Hill, og hvis han samtidig udnytter chancen bag sin egen Nolittebigjoe (7. løb) optimalt, så KAN det godt lade sig gøre at genvinde championatet på finaledagen.
Erik Grove har en enkelt køretur i dag med Rosinante i 2. løb og hun er bestemt ikke uden chance:
– Rosinante var slettet senest, da den havde pådraget sig en trykning i sålen. Ikke at det har påvirket hende meget, men der var ingen grund til at jage hesten ud. Da jeg startede hesten første gang mente jeg, at den skulle have været et par måneder ældre og det er den så blevet. Stadig er hesten ikke helt som jeg gerne ville have den, men jeg får den nok aldrig helt som jeg gerne vil. Hesten har kun været i sulky en gang siden den startede sidst. Det var da den skulle prøve at være bag startbiloen og da var den OK. Jeg må indrømme at havde gemt hesten til løbet sidst, men nu kan den så starte her i stedet, og hvis tingene arter sig hæderligt så skal den kunne være med. Jeg siger ikke, at den vinder. Der er kuske der kører bedre end mig, men jeg tror så ikke at deres heste er bedre end min, men det får vi at se, udtaler Erik Grove på JVBs website, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
I skrivende stund er der flg. ændringer til fredagens løb:
3. løb: 5 Paula Mols & 7 Petronella udgår
4. løb: 8 Passion Flame udgår
7. løb: 5 NS Hyrdehøj udgår
Baneprogram: KLIK HER • Gør dine indskud på Danskespil.dk: KLIK HER