Er Solo solo!
Glem starten på Jägersro! Solo med Birger Jørgensen er en topchance i eftermiddagens V5-spil på Fyens Væddeløbsbane, men kan den fange Relax EP fra første række?
– På Jägersro var Solo meget stresset, og han syrede hurtigt til – derfor er det bare at glemme den start siger træner Frantz Praem.
– Han har trænet fint siden og i eftermiddag kommer han i ny forspænding med åbent hovedlag, men startplads 10 på sprint er selvfølgelig ikke en optimal startplads, siger Frantz Praem videre.
Solo (Great Challenger) er til start i eftermiddagens 5. løb, og møder bl.a. Relax EP (Golden Globe) med Søren Johansson, der har vundet sine tre seneste starter.
Relax EP har ikke startet siden 2, Juledag, men Søren Johansson melder sin hoppe glimrende form.
– Relax EP har trænet virkelig godt op til denne start, og jeg mener, at vi skal have en topchance i eftermiddag, siger Søren Johansson. – Hvis Solo kan slå os, så må den være virkelig skrap!
Søren Johansson anser også sine to andre køreture med hhv. Traffic Lavec (Allways Alluring) og Livi Intro Solace (Timberland) som gode vinderchancer.
Programmet til Fyens Væddeløbsbane, hvortil der er spil fra bl.a. Norge og Sverige, kan du downloade på dette link – klik her