Er Classic Grand Cru dagens sikre?
I eftermiddagens Golden Cup-løb på Charlottenlund Travbane er den internationale tophest Classic Grand Cru til start med jockey Jens de Rosche i sulkyen, men kan parret klare 40 meter tillæg?
Det er utroligt sjældent, at vi i vore dage får lejlighed til at se en hest med over 4 millioner kroner på præmiekontoen stille til start i et løb med 40 meters tillæg.
Normalt holdes denne type heste i højtdoterede løb, som afvikles med autostart.
Sådan var der ikke i gamle dage, hvor selv forløberen for Copenhagen Cup, Internationat Mesterskab blev afviklet med tillæg.
Man kunne godt ønske sig flere af eftermiddagens løb, hvor topheste har 40-60 meter tillæg, for det giver en ekstra oplevelse, når disse heste kommer strygende bagfra og måske- måske ikke – når frem.
Classic Grand Cru (Supergill) er en garvet traver med 102 starter på bagen – 12 gange har han her i Skandinavien været ude i snorestartsløb, men det ligger nogle år tilbage.
Sidst Classic Grand Cru var i snorestartsløb var den 10. januar 2010 – altså for lidt mere end 2 år siden.
Her var den storfavorit til 12:10, men formåede ikke at give 20 meter forud til såvel Lucky Simoni, Janvier som Bon Figaro og sluttede på en fjerdeplads.
I dag lyder opgaven på 40 meter tillæg og spørgsmålet er om, Classic Grand Cru formår at fange en af forhestene.
Det kan for eksempel være Sunsational Legacy (Windsongs Legacy) med Birger Jørgensen, der gik et heroisk løb for 14 dage siden, men spørgsmålet er om den holder sig ved jorden.
Til travbanen.dk siger Steen Juul om Classic Grand Crus chancer:
Classic Grand Cru (nr. 11) afsluttede stærkt sidst på Solvalla fra anden række. Holder sin form og vil gå godt igen som sædvanligt. Har naturligvis chance her, men er ikke nogen oplagt vinder.
Men omvendt er Steen Juul på norske rikstoto.no citeret for følgende:
Det går an å prøve med 10 Classic Grand Cru (V5-4) som banker, sier han til rikstoto.no.
Stallmannen kjører
Kusk i løpet er Jens de Rosche, stallmann med harde arbeidsdager når sjefen befinner seg i noe som ligner en observatørrolle:
– Jens klarer jobben. Hesten er stabil. Spørsmålet er selvfølgelig om 40 meter kan vise seg å bli for mye. Det er aldri lett å hente 40. 3 Sunsational Legacy holdt bra etter tøft press sist. 6 O L’Amour er også en bra hest, men som sagt; jeg tror på en veldig bra sjanse for stallens Classic Grand Cru, sier Juul …..
Jeg har forsøgt at få en kommentar fra Steen Juul til ovennævnte, men uden held.
Vil du læse kuskekommentarerne på travbanen.dk så følg dette link – klik her
Steen Juuls gennemgang af V5-spillet på Rikstoto.no finder du på dette link – klik her