Endnu et DM til Bjarke Haagensen
For anden gang inden for tre år vandt Bjarke Haagensen Dansk Mesterskab for Travamatørkuske.
Bjarke Haagensen er godt i gang med at samle sig et flot CV inden for travsporten.
De to seneste år er han blevet amatørchampion på Charlottenlund Travbane og lørdag eftermiddag vandt han Dansk Mesterskab for Travamatørkuske for anden gang.
I de tre løb han kørte i DM-konkurrencen vandt han to gange og blev herudover nummer tre.
Det gav i alt 36 points og en sikker sejr.
– På forhånd havde jeg vurderet at det optimale med de køreture jeg havde trukket ville være en fjerdeplads med dem hver og at jeg således max kunne hente 27 points, fortæller den nybagte danske mester til travservice.dk.
– Nu flaskede det sig imidlertid for mig – ja, det var en af de dage, hvor jeg havde marginalerne på min side.
DM-titlen giver Bjarke Haagensen adgangsbillet til kampen om det Nordiske Mesterskab, der senere på året skal køres i Billund og Skive – og måske også en billet til VM i 2013.
Læs mere om lørdagens løb på Lundens hjemmeside – klik her