12 jan2012
En solid afstamning
Hvis du støder på afstamningen: SJ’s Photo – Drøn På Frøkjær i et program til løb på en bane et eller andet sted i Skandinavien – så spil hesten!
Der findes fem helsøskende med ovennævnte afstamning – inden for årets 12 første dage har tre af dem været til start og har vundet i hvert sit land.
Det startede med Lucky Vang i Skive – derefter fulgte Nimbus Vang på Bjerke og i dag vandt Pavie Vang på Ørebro.
Pavie Vang blev kørt af Bjørn Goop og sejrede helt suverænt i 1.15.4a/1640 m præmie 25.000 SEK. Vinderodds var 1.56.
Som kennelnavnet antyder så er det Årets Opdrætter 2011 i dansk travsport, Stutteri Vang Hovedgaard, der har opdrættet vindertrioen.