En sød historie fra Skive
Fra Klavs Krabbe Møller har vi modtaget følgende historie:
Travet i Skive gav helt almindelige gevinster, mandag aften, men den ”største gevinst” tilfaldt Rasmus på 8 år.
Rasmus var som altid med sin familie til trav på Skive Trav, og som altid gik han på legepladsen sammen med sin kammerater, men denne mandag indeholdt legepladsen noget udover det sædvanlige.
Rasmus fandt et bundt sedler i alt 700.-kr.
Rasmus løb tilbage på tilskuerpladserne, her mødte han sin bedstefar, som sammen med Rasmus gik på kontoret.
Pengene blev fremlyst og en glad ejermand afhentede pengene på kontoret, og heldigvis gav han en 100.-kr’s findeløn, til dagen store vinder på Skive Trav = Rasmus.
Det var en meget glad og stolt Rasmus der fortalte at nu skulle der investeres i en ny figur til hans favorit spil.
Men lidt ”travtosse” er Rasmus også, så han spillede, via far, en tyver på nr. 1. i 4. løb. Det var vist også et godt valg, i det hele taget en dejlig dag for Rasmus på Skive Trav.