En plads op
I går kunne vi fortælle at Simonis Smasher med Birger Jørgensen blev nummer fem på Bahrenfeld-banen i Hamburg. Men efter en diskvalifikation er Simoni’s Smasher rykket en placering frem og får nu 200 Euro i præmie.
Det var en episode på opløbsshjørnet, der medførte diskvalifikation af Conley med Maik Esper, der passerede målstregen som vinder.
Simoni’s Smasher lå på en andenplads opløbssvinget rundt, men var træt og Birger Jørgensen ville trække ned i inderbanen. Her var Conley imidlertid på vej frem, og Maik Esper fik tilsyneladende råbt så meget, at Birger Jørgensen korrigerede Simoni’s Smasher og trak ud i banen.
For Conley betød manøvren, at den slap igennem og passerede målstregen som vinder.
Men den gik altså ikke!
Diskvalifikation og 50 Euro i bøde til Maik Esper og 100 Euro mere i præmie til Simoni’s Smasher.