En levende legende
Foro Gerard Forni
Blandt de mange internationale topkuske, der på søndag starter på Charlottenlund er franskmanden, Jean Perre Dubois – en levende legende.
Ikke mange har sat så markante spor i travsporten i Europa som Jean Pierre Dubois.
Jean Pierre Dubois har revolutioneret fransk travsport med sin avl, hvor fransk og amerikansk blod er mixet,
Hingste fra hans avl er i dag førende ikke blot i Frankrig, men også i Sverige, hvor Love You blev championhingst i fjor.
Udtrykkket – Dubois-hingst – er kendt overalt.
Jean Pierre Dubois er på vej mod de 73 år, men har stadig lige så meget fart på som altid.
Jean Pierre Dubois er repræsenteret overalt på denne jord – det er et imperium.
I de senere år har Jean Pierre Dubois opholdt sig meget i USA og Canada. Han store drøm var at skabe en Hambletonian-vinder, men det er ikke lykkedes.
For to år siden så det ud som om muligheden var der i form af hoppen Crys Dream (Taurus Dream), der havde en eventyrlig sæson som 2-åring, hvor den var outstanding.
Der er heller ingen tvivl om, at den hest som Jean Pierre Dubois starter på søndag på Charlottenlund Travbane er en hest han har haft store drømme om.
Tast of Bourbon er nemlig efter Donato Hanover og ud af tophoppen Qualita Bourbon, der dominerede årgangsløbene i Frankrig og som i slutningen af sin karriere blev nummer tre i Prix d’Amerique – kun fem år gammel!
Tast of Bourbon, der er danskregistreret, er imidlertid kommet meget sent i gang med karriere og har blot startet en gang.
Debuten skete i et Gruppe III-løb på Vincennes for en månd siden, hvor Tast of Bourbon i lang tid var med fremme, men på de sidste meter måtte hun lade en konkurrent slippe forbi.
En debut på en andenplads i 1.15.8/2700 meter lader sig dog alle dage høre.
Siden den 1. maj, hvor Jean Pierre Dubois atter fik sit kørelicens i Frankrig efter de nye licensregler trådte i kraft, har han starrtet 22 gange og har vundet 9 sejre.
To af disse vandt han i lørdags i Marseille.
I alt er Jean Perre Dubois registreret for at have vundet 2.237 sejre i karrieren i Frankrig – hertil kommer 40 sejre i Nord Amerika.
Blandt mange storløbssejre er Prix d’Amerique to gange og her i Danmark vandt han i 2008 Copenhagen Cup med Mara Bourbon.
I mange år var Jean Pierre Dubois ejer og opdrætterchampion i Frankrig.
De titler har hans ældste søn, Jean Philippe Dubois overtaget og som sin fader har han også bygget et avlshingstedepot op med hingste som Prodigious, Password og årets Prix d’Amerique-vinder Royal Dream.