En go’ dansk dag i USA
Det var også dejligt at være dansk lørdag aften på The Meadowlands!
Vor gruppe på 39 personer fik den bedst mulige optakt til de travsportslige oplevelser, der venter os i de næste uge, da Leif Albers Broad Bahn med George Brennan formåede at føre det meste af vejen i sit indl. heat til The Hambletonian og herefter fremstår den som en af de klare favoritter til sejren i finalen næste lørdag.
En sejr, der ikke blot har en værdi af 750.000 dollars og en væsentlig avlsmæssig sidenhen – men ikke mindst den prestige, der følger med, når man vinder verdens største travløb.
Foreløbig Wishing Stones tredjeplads i fjor den hidtil bedste placering af en danskejet traver i The Hambletonian Stake.
Wishing Stone gik til start som underdog – Broad Bahn er en af tre favoritter, som jeg ser det.
At vinde løb fra spids på The Big M, som banen også kaldes, er ikke hverdagskost.
Der bliver kørt i et godt tempo hele vejen og opløbet er laaaangt – næsten 400 meter, så der kan virkelig ske noget til slut – og det gør der.
Broad Bahn sejrede foran en godt afsluttende Chapter Seven og netop den hest ser jeg som Broad Bahns hårdeste rival næste lørdag.
Chapter Seven startede fra spor 6 og var således som Broad Bahn (spor 8) langt ude på vingen – Chapter Seven blev taget roligt fra start, og det er klart, at hvad man ikke bruger af gas for tidligt – det har man til slut.
Og Chapter Seven med Mike Lachance kom da også tæt på Broad Bahn til slut.
Forhåndsfavoritten Manofmanymissions med Andy Miller gjorde sin pligt og vandt den anden indl afdeling – og det var ikke mindst en stor kuskepræstation af Miller, der bar Yankee Glide-sønnen de sidste 600 meter.
Det var et virkelig godt stykke kuskearbejde, men det var også tydeligt, at Manofmanymissions er en hest, som ikke er 100% i orden – og som næppe har fordel af at skulle starte igen i næste uge i et topløb.
Manofmanymissions er – på papiret – den store favorit til finalen – men jeg vil nu tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved den – fordi den ikke er sund nok.
Men som nævnt – en dejlig optakt for Leif Alber og hans meget travsportsinteresserede familie – for Ole Bach, der managere Broad Bahn dygtigt – og for den danske gruppe, der sørgede for at Broad Bahn blev fulgt til måls med høje klapsalver.
Der var i hvert fald ikke nogen på Club House-restauranten på The Meadowlands, der var tvivl om, at der var danskere tilstede i aftes!
I dag går turen for vor gruppe til Philadelphia – men allerførst skal løbene fra Jydsk Væddeløbsbane følges over internettet – flere af deltagerne har heste til start.
I eftermiddag lokal tid, er det så, at Birger skal i aktion i kampen om at genvinde sit VM.
To gange har Birger trukket startplads i anden række – indvendigt – det betragter amerikanerne som en stor bagdel, men det ku’ jo godt være, det er en fordel istedet for at gave nummer 7 eller 8.
Og således er Birger Jørgensens køreture tippet:
1. afdeling – seedet som nummer 11 ud af 12 – startspor 7 (men 7-eren er jo atid god!)
2. afdeling -tippet som nummer 3 – startspor 4 – har vundet 4 sejre i 11 starter i år
3 afdeling – seedet som sjette – startspor 9 – slet ingen dårlig hest – opsvinget!!
4. afdeling – seedet som sjette – startspor 9 – 3 starter i år – anden i sidste start!
Husk at travservice.dk er på plads og følger VM-konkurrencen undervejs.
Og jeg vender tilbage senere med kommentarer til Hambletonian Oaks-løbet.
Foto: Leif Albér sammen med DTC-formand Knud Erik Ravn efter Broad Bahns sejr.