En enkelt til Ismanden
Flemming Jensen havde tre heste med til Åby i aften og fik en enkelt sejr med hjem.
Kingly Skovly har galoperet de to seneste starter, men i aften var Arnaqueur-sønnen fejlfri og så blev det til sejr i tiden 1.17,0/2640 meter.
Kingly Skovly kom frem til dødens med 1100 meter igen og kunne til slut gå forbi den førende Viking New Lane It til kort, men sikker sejr. Der var 30.000 SEK til vinderen.
Flemming Jensen fik desuden en andenplads med nyerhvervelsen Garincha Spirit, mens Intenzo sluttede uplaceret.
Garincha Spirit blev taget roligt fra start, men leverede en stærk afslutning og var ikke langt efter vinderen – Bodrom Boko (Eilean Donon) med Björn Goop – over mål. Den 5-årige hoppe løb ny rekord 1.15,4a/1640 meter og må være sejrsaktuel næste gang med løb i kroppen efter tre måneders pause.
Vi noterede også sejr til Gordon Dahl-trænede Archie Wibb (From Above), der med Johnny Takter i sulkyen vandt sin anden sejr i træk i tiden 1.17,8/2140 meter. Den svenskfødte 3-åring fik 50.000 SEK for sejren.