Ekstra Bladets V65-mester på Fyn
Ekstra Bladet, der efterhånden er det eneste af de landsdækkende aviser, der følger travsporten tæt, er for tredje gang sponsor for kuskematchen Ekstra Badets V65-mester, der købes på Royal Canin Arena i Odense i eftermiddag.
Hele den danske kuskeelite- minus Flemming Jensen, der har meldt afbud – er plads. Rene Jonassen er i øvrigt trådt ind i stedet for Flemming Jensen.
Det er tredje gang konkurrencen, hvor kusken modtager 5.000 kroner, afvikles.
Første gang vandt Nicolaj Andersen og i fjor var det Knud Mønster, der triumferede.
Knud Mønster er atter med i år, hvor han sidder bag Ringo Mosebo, der vandt sidst den gæstede den fynske væddeløbsoval.
De sidste tre løbsdage Royal Canin Arena har arrangeret løb har banen ikke fået særligt pæne ord med på vejen.
Det omskiftelige vintervejr er en stor udfordring for banepersonalet, og trænere og kuske er blevet forkælet med toptrimmede baner i det svenske.
I eftermiddag ser det dog ud til at banen vil være i tip top stand.
-Ja, banen er så fin, så jeg bliver ikke forbavset, hvis der bliver sat ny banerekord i hurtigløbet, siger trænerformand Frantz Praem.
Banerekorden indehaves af Prudence (SF) og Nanny Fine med tiden 13,3a.
På banens hjemmeside kan du læse Carsten Rabjergs interview med flere af dagens aktører på dette link
Og baneprogrammet finder du på dette link – klik her