Ekstra Bladet – Danmarks travavis
Ekstra Bladet er uden sammenligning Danmarks største travavis – både hvad angår den trykte avis og netudgaven, hvor journalistduoen Anders Stoffer og Mogens Jensen (øverste foto nr. to f.v.) folder sig ud med nyheder stort set hver eneste dag. TravService.dk har sat “Stoffer” stævne til en snak om avisens store engagement i travsporten.
Udover de daglige nyheder på eb.dk/trav er Ekstra Bladet også med på sidelinjen som sponsor for Ekstra Bladets V65 Mester, og i lørdags var avisen også sponsor for kategorien Årets 4-åring ved Hestesportens Galla. Dertil kommer flere større artikler i avisudgaven (med over 400.000 daglige læsere) – senest en seks-siders historie om Årets Montéprofil, Michelle Mønster – samt bl.a. det årlige Derbytillæg. Ekstra Bladet står også i spidsen for Ekstra Bladets Travklub, der ejer fire heste fordelt på to anpartsstalde med næsten 200 ejere. Magnus Ladegård har Evelina Sånna og Side 9-Pigen i træning, mens Morten Friis har ansvaret for Arc De Triomphe og The Huxi.
Dansk travsport kan kun være Ekstra Bladet meget taknemmelig for avisens enorme engagement i travsporten, men er I overordnet set tilfreds med den reklame/positive omtale, det giver?
– Ja – det er da svært at være utilfreds. Vi laver jo ikke Ekstra Bladet for, at folk skal klappe os på ryggen og sige “Skide godt gået”. Det vigtigste for os er, at levere nogle gode historier, så folk køber vores produkt og ser vores nyheder på netsiden. Det er sådan, at vi får forretningen til at rulle. Heldigvis er det sådan, at når vi går tur på staldområdet og kigger ind i forruderne på hestetransporterne, så ligger dagens udgave af Ekstra Bladet meget ofte og smiler til os. Det samme gør sig gældende, hvis vi går en tur på tilskuerepladserne. Der er der også mange, der sidder med udklip fra Ekstra Bladets travside fra onsdag og fredag. Det varmer. Vi er også super glade for hvert eneste medlem på vores facebook-gruppe (www.facebook.com/#!/EBtrav). Her har vi muligheden for at komme i direkte kontakt med brugerne, og vi kan internt på avisen vise, at folk bruger Ekstra Bladet som et af deres medier.
– Jeg var så glad, da arrangøreren Lone Kristensen modtog prisen som Årets Ildsjæl. Hvor er det fortjent. Hun er en ener i dansk travsport, og fortjener al den opbakning, som hun overhovedet kan få. Det er et rigtig godt arrangement, hvor folk mødes på tværs af trav og galop – på tværs af landet og vigtigst af alt i andre omgivelser end travbanerne.

Anders Stoffer (yderst t.h.) ved kåringen af Årets 4-åring på Hestesportens Galla
– Vi evaluerer med Royal Canin Arena i løbet af de næste måneder. Men det var dejligt at se, at så mange heste var med på løbsdagen. 12 stort set fulde felter viser, at ideen med at sætte lidt på spil i vintermånederne holder. Birger Jørgensen sagde det jo meget godt efter løbet. Det var Ekstra Bladets skyld, at der blev rod i løbet. De bliver fjollede, når der er 5000 kroner på højkant.
Ekstra Bladets Travklub blev hurtigt udsolgt i begge foreninger, men de sportslige resultater er udeblevet. Er der sat nogen tidsbegrænsning på projektet?
– Jeg er ikke enig i, at de sportslige resultater er udeblevet. Men det kommer selvfølgelig an på, hvor man sætter overliggeren.

Evelina Sånna vinder for Steen Juul
– I forbindelse med onsdagsløbene indgik vi en ny aftale med Dantoto, så vi både har trav i avisen onsdag og fredag. Det betyder jo, at Mogens Jensen og jeg har fået mere tid til rådighed fra Ekstra Bladet, og det giver jo i sig selv flere artikler både på net og papir. Heldigvis leverer travet nogle stjerner både blandt de to- og firebenede aktører, og konceptet på avisen er jo at følge sportens stjerner. De prøver vi også at leve op til.

Anders Stoffer & Mogens Jensen
– I vinterperioden har Mogens og jeg tilsammen én arbejdsdag om ugen dedikeret til at lave trav. Vi bruger nok nogle ekstra timer – men jeg synes, at vi er blevet gode til udnytte tiden. Det gælder om at samle sammen, når vi er til trav. Derfor bruger vi stort set alt vores tid i staldene. Jeg ser langt fra alle løb når jeg er til trav. Vi er nødt til at tale med trænere og kuske, når de har en pause i løbet af dagen. Det hjælper ikke, at vi først går i stalden efter sidste løb, for så er de fleste kørt hjem.