05 feb2013
Ehlers’ første
Danske Jimmi Ehlers, der driver en træningsstald ved Lindesberg-banen i Sverige, vandt i aftes sin første sæsonsejr på Romme Travet.
Jimmi Ehlers vandt med den danske hoppe, Rambling Sue, der nu tog sin anden sejr inden tre starter.
Totalt har Rambling Sue blot startet 6 gange, idet hun som unghest blev bidt af en skovflåt og først i efteråret er blevet rigtig frisk.
Rambling Sue sejrede i 1.18.9/2140 m og fik 25.000 SEK i præmie – hun har nu vundet 60.600 kroner og har rekord 1.18.0.
Rambling Sue er efter Adams Hall – Deep Secret og er opdrættet af Bo Jondahl.
Jimmi Ehlers har 24 heste i træning – heraf flere danskfødte og han vandt i fjor 7 sejre i 112 starter.