DTC Hingstefremstilling 24. februar
Pearsall Hanover
Centralforbundet oplyser, at den årlige Hingstefremstilling afholdes fredag den 24. februar på Nørlund Hingstestation.
Foreløbig er der anmeldt fire hingste til bedømmelse:
Okay Bee (Turbo Sandy – Song Of Winter e. Gusto B)
Pearsall Hanover (US) (Valley Victory – Please Polly e. Crowning Point)
Neo Holmsminde (Valley Sentry – Devil’s Lady e. Little Devil)
Leader Chip (Pine Chip – Jabotte d’Urzy e. Ultra Ducal)
Man kan endnu nå at anmelde sin hingst – anmeldelsesfristen udløber den 1. februar.
Vurderingen foregår efter disse regler:
A. Hingstens egne præstationer
1. For hingste uden eller med kun få startende afkom: Præstationsindex (0-40 point)
2. Hingste med et repræsentativt antal startende afkom vurderes på baggrund af disses præstationsindex (0-70 point) og pkt. B.
B. Hingstens afstamning
1. Far (max. 15 point)
2. Mor/moderlinie (max. 15 point)
C. Holdbarhed
Antal starter (0-5 point)
Veterinær status (0-10 point)
Subjektiv vurdering af holdbarheden (0-5 point)
D. Eksteriør (0-10 point)
Tidligere er resultatet blevet offentliggjort baseret på det pointtal som de enkelte hingste opnår, men nu er reglementet ændret således at hingste uden afkom indplaceres i tre kategorier
A (over 75 point),
B (65 – 74 point)
C (under 65 point).
Ovennævnte betyder, at bedømmelsen: Kan ikke anbefales (for hingste, der ikke opnåede 67 points) udgår.