Dramatik i Stayermesteren
Der var dramatik for alle pengene i årets udgave af Stayermesteren på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor favoritten Nobodybeatsthebeat galoperede midt i sidste sving netop som toptillægshesten havde overtaget føringen. Sejren gik nu i stedet til Henrik Lund-trænede Meteor Hill med Knud Mønster.
Det blev et løb med mange skiftende positioner den første halvdel af løbet. Den enlige spidshest Penny Collector var selvfølgelig hurtigst fra start, men ind i første sving overtog Jumbo Star føringen for efter 500 meter at overlade denne til Photo Gardenia.
Kilometeren blev passeret efter 1.22 og kort efter blev Wiss Roadrunner forceret til spids, men efter ca. 1400 meter måtte Steen Juul overlade kommandoen til Knud Mønster bag Meteor Hill.
Med 80 meters tillæg var Flemming Jensen tvunget til at tage den med ro fra start med Nobodybeatsthebeat, der lænde sad sidst udvendig, men på bagerste langside gik “Ismanden” ud i tredje spor og så gik det stærkt!
Med store skridt rundede Nobodybeatsthebeat feltet og overtog føringen midt i sidste sving, men pludselig rullede favoritten over i galop og så var vejen banet for en overlegen sejr til Meteor Hill. Nighttime S H sluttede fint af mellem heste og tog andenpladsen foran Manchester.
Sejren var Meteor Hills syvende sæsonsejr i ti starter.
– Jeg havde hverken trukket hætten eller det norske hovedlag, som han gik med for første gang, men jeg kunne ganske enkelt ikke køre stærkere. Nobodybeatsthebeat er jo meget speedy, så jeg havde ikke mulighed for at svare, men trav er jo trav, sagde Knud Mønster.
– Henrik Lund sagde at han ikke var helt på toppen, men det er en jernhest, der tager sig sammen når det er væddeløb. Jeg var nødt til at tage en chance, da jeg kørte frem til Wiss Roadrunner, men sidst sad Steen jo udvendig på Meteor Hill og ved det er en stærk hest, så jeg regnede med at han ville slippe.
V65-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 4 | Ricardo Mols | Peter Frandsen | 7,64 | 86 | – |
2 | 9 | Right On Time S M | Johnny Jørgensen | 2,69 | 89 | 3,5,6,8 |
3 | 8 | Indesign | Flemming Jensen | 2,63 | 98 | 6,9,12 |
4 | 9 | Pretty Woman | Rene Kjær | 5,85 | 539 | 6 |
5 | 2 | Olympia Bay | Knud Mønster | 2,63 | 784 | 12 |
6 | 7 | Meteor Hill | Knud Mønster | 4,21 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Gevinst: 1.098 kr | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Gevinst: 33 kr |