Double til Jensen på Solvalla
Selv om det var op og ned med resultaterne for de otte heste som Flemming Jensen startede i aftes på Solvalla, så blev det alligevel til to sejre, en anden og en tredjeplads og i alt 154.000 SEK i præmie.
Vinderhestene var Jaguar Broline (Pibe Chip) og Ricardo Mols (Chipmate), der hver især fik 60.000 SEK for sejren.
Jaguar Broline noteredes for 1.13.5a72140 m – mens Ricardo Mols kunne nøjes med 1.15.2/2140 m.
Andenpladsen til 22.000 SEK hentede Hairspray med Jørgen Sjunnesson i 1.13.1, mens Flemming Jensen her var nummer tre med Mr Arkansas Rose i 1.13.2- præmie 12.000 SEK.
Såvel Rio, Wink Spot som Spik Party løb uplaceret, mens Rasmine Vang galoperede efter 1100 meters kørsel, hvor den var kommet frem i dødens og opgav.
Dette løb blev afviklet i toptempo med 1.09.3/500 m og 1.10.0/1000 m.
Årets 3-åring i Danmark, Solstrålen var med her og hængte pænt på, men sluttede dog uplaceret i 1.12.9.
Vinderen, Vendi (Armbro Trick), der førte fra start, vandt sikkert i 1.12.0a/2140 m.
Satisfied La Marc – opdrættet af Lars Marcussen . vandt et lærlingeløb med Svate Ericsson i sulkyen i 1.15.2a/2140 m – præmie 30.000 SEK. Det ar Andover Hall-sønnens anden sejr i fem starter i år.