23 apr2013
Dopingskandale ryster galopsporten
11 galopheste tilhørende den verdenskendte stald, Godolphin, hvis ejer er Dubais hersker Sheikh Mohammed er testet positive for anabolske steroider.
De 11 heste er alle i træning hos en af Godolphins egne trænere, Mahmood Al Zarooni og var opstaldet på Multon Paddocks i Newmarket.
Prøverne er udtaget rutinemæssigt af den engelske organisation, The British Horseracing Board.
Gennem mange år har Godolphin-stalden været en af verdens største og mest succesrige, og Sheikh Mohammed har været arkitekten bag skabelsen af verdens største galopløb, Dubai World Cup og i det hele taget indførelsen af galopløb i vinterhalvåret i Dubai.
Torsdag vil der fremkomme nærmere oplysninger i sagen.
Du kan læse mere om sagen på galopsport.dk – klik her