Donato Hanovers lillesøster på vej
I efteråret købte svenske Karl Erik Bender en helsøster til Donato Hanover – i øvrigt med det meget passende navn, Dream On Hanover (Andover Hall – D Train) for 260.000 dollars.
I nat kom det første bevis på, at det her kan blive en meget spændende hest for fremtiden, da Dream On Hanover vandt en af otte afdelinger i Reynolds Stakes for 2-årige hopper på Pocono Downs.
Brett Miller sad i sulkyen bag den Staffan Lind-trænede hest, der sejrede med fem længder i 1.13.2. der var 10.009 dollars i førstepræmie.
Hurtigste vinder i Reynolds afdelingerne var Conway Hall-datteren, For a Dancer med 1.12.7 – og det gør hende fortsat til verdens hurtigste 2-årige hoppe i år – or a Dancer debuterede nyligt med sejr på The Meadowlands i 1.12.9.
De øvrige afdelinger vandtes af:
Scuplted Vanity (Donato Hanover) i 1.13.3
Sand Violent Blu (Tom Ridge) 1.13.6
Swinging Nadine (Broadway Hall)1.12.8
Check me Out (Donato Hanover) 1.14.3
Love Walked In (Glidemaster) 1.13.3
Riverfest (Windsong’s Legacy) 1.13.9
I den afdeling, hvor Check Me Out sejrede startede Cowboylands Uncommon Nights (Donato Hanover) med Dewayne Minor, men galoperede fra start og satte mange længder til. Uncommon Nights kom dog godt tilbage og blev nummer fem i 1.15.7.