Dødsstyrt i Skive
Den 3-årige Winsome, der blot startede for anden gang i sin karriere, styrtede død om i opløbet onsdag eftermiddag på Skive Trav.
– I opløbssvinget troede jeg, at vi kunne blive nummer to eller tre, for Winsome virkede fortsat frisk, men ind i opløbet gik han pludselig helt i stå, og jeg er så erfaren, at jeg vidste var der var ved at ske, fortalte hestens træner og kusk Bent Svendsen på Racing Live.
– Han begyndte at slingre og faldt så omkuld og var død med det samme. Det er altid meget trist når noget sådant sker, og vi kan jo kun gisne om årsagen.
Winsome, der var efter Great Challenger – Gift Brodda købte Bent Svendsen til en af sine svenske hesteejere på Derbyauktionen 2012 for 75.000 kroner.
Det var anden start for Winsome, der i sin debut sluttede uplaceret efter galop i 1.22.7