08 mar2011
Dobbelt Flemming Jensen
Flemming Jensen havde ikke taget turen til Åby Travet forgæves. Staldens Ozzy Osbourne og Chip Storm tog første- og andenpladsen i Lunchspillets 2. løb.
Danskejede Ozzy Osbourne (Ride The Night) overtog spidsen for Björn Goop ud af første sving, mens Chip Storm havnede i dødens for Jensen. Siden var der ro over feltet, og da hestene var midt i sidste sving, blev tempoet igen skruet i vejret.
Ozzy Osbourne stred hele vejen til mål, mens Chip Storm gik et stort løb udvendigt fra.
Vindertiden blev 1.16,4a/2140 meter. Ejer Anette Mortensen fik 25.000 SEK for sejren, og Ozzy har nu vundet tre gange i træk på Åby.
Chip Storm fik 12.500 for andenpladsen, og Jensens stald nappede således 37.500 SEK i dette løb.