Dobbelt BM-triumf for Skipper
Stefan Lind-Holms to heste var som ventet en klasse bedre end konkurrenterne i Nordea Bornholms Mesterskab 2011, hvor “Skipper” selv sejrede med Lamott foran Hector Brogård med Henriette Jensen.
Frank Mikkelsen gjorde dog hvad han kunne for at forhindre favoritduoen i at gøre op om sejren, da han kørte til spids med Nice Dream, der afviklede de første 500 meter efter 1.18,0, men kort efter måtte banens førende træner slippe til Henriette Jensen bag Hector Brogård.
Lamott galoperede kort efter ca. 200 meter, men kom hurtigt i trav igen og fik dødens da Hector Brogård gik til spids.
Kilometeren blev passeret efter 1.19,4 og samtidig overtog Lamott føring for Stefan Lind-Holm. Snart efter blev Hector Brogård skiftet til andet spor og den stilling holdt helt til mål.
Lamott holdt farten til sikker sejr i tiden 1.19,6a/2440 meter foran Hector Brogård i 19,8.
Nice Dream galoperede midt på opløbet, hvilket kostede en anden- eller tredjeplads. Tredjepladsen gik i stedet til Fool’s Gold i 20,0.
Årets BM blev således en stor triumf for Stefan Lind-Holm og Stald Nina, som tidligere på året købte Lamott til Bornholm og den handel har det succesrige makkerpar næppe fortrudt. I dag var der 25.000 kroner til vinderen, der i seks starter på klippeøen har taget fem sejre – flere følger.
V65-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 9 | Naomi S H | Martin Sjøholm Jense | 6,66 | 122 | – |
2 | 7 | Promise Spring | Rene Jonassen | 2,91 | 255 | – |
3 | 5 | Merci V P | Kenneth Nielsen | 10,51 | 1107 | – |
4 | 3 | Presley | John Gommans | 3,49 | 1924 | – |
5 | 8 | My Winner T M | Henriette Jensen | 23,36 | 13473 | – |
6 | 8 | Lamott | Stefan Lind-Holm | 2,59 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Gevinst: 16.168 kr | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Gevinst: 291 kr |
Ottende sejr i 11 starter
Der blev vist mange fine præstationer dagen igennem – fremhæves skal bl.a. Lars-Erik Kaas‘ Promise Spring (Norvelous Hanover), der med Rene Jonassen i sulkyen tog årets ottende sejr i 11 starter efter en stærk præstation.
Prins Amos var toneangivende fra start med 1.20,0/500 meter og 1.20,9/1000 meter. Promise Spring indledte i andet par udvendig, men kom frem til dødens efter 650 meter og var stærkest til slut, hvor den 4-årige hoppe gik forbi til sejr i tiden 1.19,9a/1860 meter.
Stayerløbet gav sejr til Presley (Extreme Aunou) og John Gommans, der overtog føringen efter ca. 1000 meter og siden dirigerede løbet til sikker sejr i tiden 1.21,1/3020 meter foran Ivan Simoni og Stopsigns First.
Det gik stærkt i 7. løb, hvor My Winner T M (American Winner) og Henriette Jensen sejrede i dagens hurtigste vindertid, 1.17,2a/1600 meter.
Kenobi Garbo bestemt tempoet undervejs med Hoppeditz udvendig og Nimus 2000 i ryg, mens den senere vinder sad et stykke nede på fjerdepladsen i inderbanen.
Efterhånden kom My Winner T M frem i ryg på den førende, og da den udvendig liggende Hoppeditz galoperede i sidste sving, var vejen banet for Henriette Jensens hest, der kunne speede frem til sikker sejr.
Læs referat fra samtlige løb på Bornholmsbrandpark.dk