DM for Jockeyer 2011
Det tredje officielle Danmarksmesterskab for jockeyer afvikles som kuskematch. Arrangement afvikles på NKI Racing Arena Aalborg, mandag den 16. maj kl. 18.30.
De mulige deltagere er dags dato (med forbehold for rettelser):
Kasper K. Andersen
Kenneth Andersen
Jeppe Rask
Jimmi Risgaard
Ulrik Christoffersen
Louise Sørensen
Tineke Borup
Bo Laursen
Marc Bæk Nielsen
Jens De Rosche
Kristian Juul
Jan Tranholm
Paul Erik Jensen
Morten Størup
Casper Jensen
Peter Jensen
Daniel Bang
Såfremt man ønsker at deltage i DM for Jockeyer 2011, skal man senest torsdag 14. april inden kl 15.30 tilmelde sig hos Travsekretariatet på tlf. 86 15 99 30 eller mail kp@travsek.dk.
Der kan maximalt deltage 12 jockeyer i arrangementet, og kravet for deltagelse er, at man såvel på tilmeldingsdagen som afviklingsdagen er indehaver af en gyldig dansk jockeylicens (C1-licens jf. Travkalender nr. 1 – 2011) samt er dansk statsborger.
Såfremt der er flere end 12 jockeyer, som ønsker at deltage, udtages de på følgende måde:
De 12 kuske af de tilmeldte, der har vundet flest sejre (derefter andenpladser osv.) på danske baner som jockey i 2009 + 2010 deltager i DM for Jockeyer 2011.
Præmier
Æren er naturligvis den største præmie af dem alle, men derudover er der også følgende præmier:
1. præmie
Rejse/uddannelseslegat på 10.000 kr. (mod kvitteringer) til betaling af udgifter i forbindelse med Elitloppet/Prix d’Amerique.
2. præmie
Rejse/uddannelseslegat på 5.000 kr. (mod kvitteringer) til betaling af udgifter i forbindelse med Elitloppet/Prix d’Amerique.
Rejsegodtgørelse
Til deltagere med licens på Lunden, Nykøbing eller Bornholm udbetales der 1.000 kr. i transportgodtgørelse.
Til deltagere med licens i Odense, Århus, Billund eller Skive udbetales der 500 kr. i transportgodtgørelse.