Det var ikke så godt!
Efter afviklingen af finalen i løbsserien Sigter Mod Stjernerne blev Mads Hvid Nielsen udråbt som endelig vinder, men det var forkert! Den rette vinder var nemlig Kenneth Andersen.
Finaleløbet blev sikkert vundet af Sune Palema med Kim Pedersen fra 60 meter tillæg, men bag ham udspillede der sig en spændende dyst nede på fjerde- femtepladsen mellem Kenneth Andersen med Obelix Damhus og Mads Hvid Nielsen med Orbit.
Klarede Orbit sig først i mål var Mads Hvid Nielsen vinder af gavekortet på de 3.000 kroner samt sikret plads i Golden Cup-finalen!
Det mente man i første gang og Mads Hvid Nielsen blev udråbt som vinder.
Men da Dommerrapporten kom, så viste det sig, at Kenneth Andersen med Obelix Damhus var blevet nummer fire – og således havde slået Mads Hvid Nielsen med Orbit.
Kenneth Andersen var således endelig vinder af Sigter Mod Stjernerne og kan lægge endnu et gavekort over i bunken til dem, han har i forvejen!
Eftermiddagen stod iøvrigt Flemming Jensens tegn, idet han vandt ikke færre end tre løb.