Det skal du i weekenden!
Det kan blive en travl weekend for travinteresserede jyder, for der er mulighed for at komme til Åbent Hus flere steder i weekenden ligesom der er trav på Jydsk Væddeløbsbane.
Fra lørdag kl. 12.00 er der Åbent Hus hos Kinnerup Hesteartikler – i travsportskredse måske bedre kendt under navnet, Travdiscount.
For et år siden udvidede Travdiscount deres sortiment og begyndte at markedsføre sig under navnet, Kinnerup hesteartikler.
Man har normalt åbent om lørdagen mellem 10-14, en i anledning af 1 års dagen lørdag den 14. april så holder man Åbent Hus fra 12 – 19 og har fundet en masse gode tilbud frem.
Du finder Kinnerup Hesteartikler på adressen: Kinnerupvej 5 – 9310 Vodskov.
Se også http://www.travdiscount.dk/
Længere mod nord holder Stutteri Shadow Åbent Hus fra kl. 13.30.
Her vil man præsentere stutteriets avlshingste, The Liquidator, Demilo Crown, Leonardo Grif og Cosmic SJ.
I lighed med tidligere år udloddes en bedækning ved en af ovennævnte hingste samt flere gavekort fra bl.a. dyrlæge og trænere.
XX
Du finder Stutteri Shadow på adressen: Gønderupgårdvej 239, 9760 Vrå
Se også http://stutteri-shadow.dk/
Søndag eftermiddag er der travløb på Jydsk Væddeløbsbane.
Her er der come-back til Steen Juul, der skal i sulkyen to gange med hhv. Palermo Taars og Classic Grand Cru – sidstnævnte er til start i 8. løb, hvor distancen er 2880 meter auto. Udover førstepræmien på 50.000 kroner er der her en rekordpræmie på 10.000 kroner, hvis Chianti Pitts 30 år gamle banerekord på dstancen med 1.19.2 bliver slået.
Se mere på http://www.jvb-aarhus.dk/
Det er også søndag eftermiddag at hingsteholderen Leif Olsen, Skive holder Åbent Hus fra kl. 13.00.
Her vil man få mulighed for at se Leif Olsens to hingste, Amer I Can og David Raymond samt fem føl efter de to hingste.
Desuden trækkes der lod blandt de fremmødte om en bedækning ved en af de to hingste.
Du finder Leif Olsen på denne adresse: Flyvej 16, 7800 Skive
Se også: http://leifolsenhingste.dk/
Andre steder i Danmark:
Galopsæsonen indledes på Klampenborg Galopbane lørdag eftermiddag med fem løb på programmet og på Bornholm har man årets anden løbsdag.