Det er en ommer!
Det kan ofte være svært at forstå producerens prioritering i Racing Live-udsendelserne.
I aftenens 8. løb på NFT (3-års Mesterskabet) var der kamp til stregen mellem 7 Senior Messi og 5 Souris De Vie. Det blev hårdt i mål som svenskerne siger – men “Afgørelsen må vi vente med til næste gang vi kommer tilbage til Nykøbing Falster”! (Citat: Studievært Dennis Madsen).
For vi skulle selvfølgelig straks videre til et båndet løb fra Örebro …
EFTER løbet forventede man at løbsresultatet fra NFT blev offentliggjort – men nej – videre til Åby, hvor der lige var tid til et kort interview inden starten på det næste løb.
Undskyld hvis det lyder som et “surt opstød” – men det er sgu en ommer og en hån mod spillerne.
Hvem vandt så 3-årsmesterskabet på NFT?
Souris De Vie iflg. Danskespil.dk