Derfor er Partout S. ikke nomineret
Der er ingen tvivl om at Partout Simoni er en af de danskfødte heste, der har lavet de største præstationer i 2012, men da hesten er fransktrænet, falder den uden for rammerne som er lavet til Hestesportens Galla.
-Da der er tale om den DANSKE galla, hvor vi ønsker at fejre “vores” helte er det for de “danske” udøvere, siger DTCs Sportschef Flemming Sunn
– Reglerne er svære at ramme præcist, så man får de “danske” med. Men det hedder:
– 2-4 årige heste skal være danskfødte – og have gjort minimum en start i Danmark i løbet af året
– 5-årige og ældre heste skal være dansktrænede – altså af en træner med licens i Danmark (derfor kan f.eks. Wishing Stone og Partout Simoni ikke nomineres).
– Mht. tobenede skal de have dansk licens.
– Resultater opnået i både Danmark og udlandet tæller, men hovedvægten lægges på resultater opnået i Danmark (igen da det er en DANSK galla), slutter Flemming Sunne, der også oplyser at det er Henrik Ebbesen, Carsten Rabjerg og ham selv, der i samarbejde har udpeget de nominerede indenfor travet.