28 aug2011
Derbyweekend – søndag: 9. løb
Der blev kamp til stregen i 9. løb – Navipartners Race – hvor News Of Hanke (Muscles Yankee) med det mindst mulige henviste storfavoritten Yewish Boko til andenpladsen.
News Of Hanke var toneangivende undervejs med 1.14,2/500 meter og 1.13,9/1000 meter – hele tiden med Yewish Boko i dødens.
Favoritten virkede slået midt i sidste sving, men Yewish Boko kom godt tilbage op mod mål og var meget tæt på at nå helt frem til News Of Hanke, der dog holdt sig foran og tog sin fjerde sejr på stribe.
Ophoto Brogård sluttede også stærkt af, men galoperede kort før mål, hvilket kostede tredjepladsen, der i stedet gik til inderbanekørte Nubi Lens.