Derbyweekend – søndag: 13. løb
Derbydagens 13. og sidste løb gav sejr til Thomas Bonde bag Rolf Lynghøj (Chipmate), der i sjette forsøg fik karrierens første sejr efter spændende opløbsduel med Rasser Vang.
Sidstnævnte var toneangivende undervejs med 1.16,4/500 meter og 1.15,5/1000 meter – fik efter 700 meter Ronaldo Pape frem udvendig, hvilket gav andet par udvendig til Rambo D G.
Steen Juul forsøgte sig i tredje spor med Runaway Shadow, der imidlertid blev hængende i sporene til bagerste langside, hvor Thomas Bonde måtte ud i fjerde spor med Rolf Lynghøj, der hurtigt kom frem udvendig for den førende Rasser Vang.
De to heste trak væk fra feltet – Rasser Vang lignede vinderen, men Rolf Lynghøj “bed tænderne sammen” til slut og gik forbi til sejr for Thomas Bonde, som kun havde denne ene køretur i Derbyweekenden!
– Jeg havde troet på at han havde en god chance i og med at han var perfekt inde i løbet. Han slægter sin mor meget på og bidder tænderne sammen til slut. Det var rigtig dejligt med denne her sejr. Han tabte en forsko i andet spor, men stor cadeau til en dygtig dreng, sagde Thomas Bonde.