27 aug2011
Derbyweekend – lørdag: 8. løb
Danmarks bedste 3-årige hoppe hedder Rasmine Vang. Det viste Lindy Lane-datteren endnu engang i Gunner Larsen & Søns Ærespræmie/3-års Hoppeløb.
Bo Westergård kørte direkte til spids fra start og efter 1.16,6/500 meter og 1.15,3/1000 meter sejrede Rasmine Vang knusende overlegent foran Run For Gold med Repeat To Try på tredjepladsen.
Sidstnævnte gik et topløb fra dødens hele rejsen – virkede faktisk slået ind i sidste sving, men Karina Rindom holdt gang i sin hest, der i kæmpede hårdt med Run For Gold om andenpladsen.
Sejren var Rasmine Vangs femte på stribe og syvende i ni starter – flere følger!