Derbyweekend – fredag: 1. løb
Derbyweekendens 1. løb – Care Fore Race 2011 2-års Løb – gav sejr Kenneth P. Hansen-trænede Sue Laima K (Legendary Lover K) med Steen Juul i sulkyen, men der var lidt “malurt i bægeret” trods debutsejr.
Shining Star var hurtigst afsted fra start og afviklede de første 500 meter efter 1.23,2. På første langside kom Scarlet Holmsminde frem til dødens, men det endte i galop efter 900 meter.
Så blev Seattle i stedet sendt frem udvendig for den førende og gav andet par udvendig til Scarlett Bee. I ryg på den førende sad hele tiden Sue Laima K med Surinam F H i tredje par indvendig.
Sue Laima K fik plads til angreb i opløbssvinget og kunne siden gå forbi Shining Star til sikker sejr i tiden 1.18,42000 meter. Tredjepladsen til Surinam F H.
Vindertiden er ny dansk rekord for 2-årige hopper på normaldistancen i voltestart.
Sue Laima K ejes af Stald Primgaard & Neumann og trænes af Lunden-amatøren Kenneth P. Hansen, der som bekendt også træner Derbydeltageren Photocopy K – der er storebror til Sue Laima K.
– Hun var ikke helt rytmisk i travet og jeg var ikke sikker på, hvor meget christiian havde at køre med i sidste sving, men i lighed med storebroderen har hun et fantastisk godt hoved, sagde Steen Juul.
– Jeg var ikke helt tilfreds med hende; hun var lidt skæv og måtte hjælpes lidt rundt – det var en verdensmester der kørte den! fastslog Kenneth P. Hansen.