Derbyvinder i Specialløb
Derbyvinderen 2009, Nice Little Ært har ikke vundet siden den vandt derbyet og i 16 starter i 2010-2011 er det bedste blevet til en andenplads – i eftermiddag er den til start i et specialløb på Lunden.
5 Nice Little Ært (Golde Globe) havde sin storhedstid omkring derbyet i 2009 – den vandt sin Derbyprøve og den vandt Derbyet med en mulespids foran 11 Neo Smed, der siden er blevet dobbeltmillionær i Sverige.
Nice Little Ært ejes og trænes of Jägersro-træneren Thomas Malmquist, og han har fundet en god opgave til den nu 7-årige vallak.
Et specielløb på Lunden i eftermiddag, hvor hestene er indsat efter deres indtjening i 2011 og 2012. – Det er i øvrigt en løbsudskriving der – i princippet – bruges meget i USA.
Med sine 850.089 kroner i indtjening er Nice Little Ært løbets mest vindende hest – den har 40 meter tillæg, men er der bare en smule af fordums storhed tilbage i hesten, så burde den kunne løse denne opgave.
Nice Little Ært har dog ikke startet siden den 29. november på Jagersro, hvor den var uplaceret i 1.15.8a/2140 m.
Vi har søndag morgen forsøgt at kontakte Thomas Malmquist, men uden held.
I øvrigt får det faktum at Nice Little Ært ikke har startet i små fire måneder mig til at tænke over prøveløbsbetingelserne.
Efter min opfattelse er prøveløbene indført for at sikre, at spillerne har startklare heste at spille på.
Men er det så rimeligt, at der kan gå op til 8 måneder uden at hesten har været i et prøveløb.
Burde den grænse ikke sættes ned til f.eks. 2 måneder. Af hensyn til spillerne.
Og så burde begrebet Rutine-løb afskaffes – så alle præstationer i prøveløb blev registreret.
Det er uholdbart som det er i dag, hvor en hest kan have været i rutineløb i Billund og løbet 1.17 og siden starte 10 dage efter i Aarhus, uden det fremgår nogen steder i programoplysningerne.
Zoologisk Have på besøg
Der bliver andet end travløb på Lunden i eftermiddag, idet banen har lavet et samarbejde med Zoologisk Have så dyrepassere er på besøg med slanger og krybdyr fra eksotiske lande.- En god ide – så tag børn eller børnebørn med i eftermiddag på banen.
Travbanen har som sædvanligt indhentet en række kuskekommentarer, som du kan læse på dette link – klik her og du kan også downloadet programmet fra banens hjemmeside – www.travbanen.dk