Derbyet set i bakspejlet
TravService.dk var som altid på plads på staldterrænnet og fik en dugfrisk kommentar fra størsteparten af Derbykuskene.
– Det var SÅ tæt på at gå galt umiddelbart efter mål, hvor Sjunnesson tog op i Super Yankee. Jeg kom ud fra inderbanen og min hest sluttede stærkt af, men jeg havde ikke set at Super Yankee stoppede så brat op og det var meget tæt på at jeg var røget ud af sulkyen. Det er et mirakel at der ikke skete en ulykke. (Ken Ecce om Star Life Waltz)
– Han viste at han kan klare sig blandt de allerbedste og jeg er meget tilfreds med præstationen. Heldigvis skete det ikke noget med hverken hest eller kusk. (Frantz Praëm om Star Life Waltz)
– Jeg var godt tilfreds med Scirocco Sisa, men han stoppede lidt op da jeg trak vattet og svarede ikke som forventet, så jeg skulle lige ha’ ham i gang igen. Det kostede formentlig sejren. (Steen Juul om Scirocco Sisa)
– Det bliver lidt for langt med den taktik jeg havde lagt. Jeg syntes ikke at jeg havde så meget at skyde fra, så jeg kunne køre med fra start. Det blev inderbanen og femte spor i sidste, men der var for langt frem. Hesten virkede ellers fin og jeg tror vi kommer i Aalborg Store Pris. (Flemming Jensen om Sensei)
– Det blev perfekt for vores vedkommende. Startvognen kørte meget hurtigt og vi fik spids uden problemer. Med frit løb frem til slut kunne vi ha’ nået fjerdepladsen. Toppræstation. (Bo Westergård om Snappy Rose)
– Hesten virkede fin, men tabte travet da jeg ville flytte ham ud i andet spor. Surt. (Knud Mønster om Spikeld)
– Jeg synes han gik et superløb, men vi var vel en smule uheldig med at det blev et taktisk løb. Da Bo slipper til Knud kom vi et tak længere tilbage, så med 6-700 meter igen var vi sidst. Han kommer så indvendig igen, men manglede en smule plads til slut. Uden uheld kunne vi ligeså være blevet sjette, men jeg synes han gik et topløb. (Henrik Lund om Simoni’s Natural)
– Det var optimalt. Hesten gik et kanonløb, men startsporet var dårligt og jeg mener jeg gjorde hvad jeg kunne. (Jörgen Sjunnesson om Super Yankee)