Dennis Kristiansen på Vincennes
I lørdags oplevede Skive-amatøren det som mange travamatørkuske over hele Europa kun kan gå at drømme om – nemlig at køre et løb på Vincennes. Vi bad Dennis Kristiansens datter, Frida om at fortælle om familiens tur til Paris – og den følger her:
Vores tur til Vincennes
Hele turen startede med, at min far fik en opringning fra Jørgen B. Pedersen en torsdag aften.
“Jeg vil give min højre arm, for at komme til Vincennes og køre i Prix D’Amerique-weekenden” – så vidste man jo godt, hvad han havde sagt ja til.
Det var uofficielt indtil fredag middag, hvor der var en, der ringede og fortalte, at han skulle til Frankrig. Det var det, der var bunden for Vincennes-turen.
Det næste var, at vi planlagde vores tur til Frankrig.
Hvem der skulle passe vores dyr, hvilket hotel vi skulle bo på og hvordan vi kom til Frankrig.
Der er jo 1250 km fra Skive til Frankrig.
12 timer kørte vi, hvor vi fik morgenmad i Danmark, middagsmad i Tyskland og aftensmad i Frankrig.
Turen igennem Paris var stressende.
Sveden rendte af min far, og igennem Paris skulle vi holde vores mund.
Der var jo flere biler dér, end i Skive.
Man skulle næsten have haft et skilt i bagruden, hvor der stod ”Undskyld, jeg er dansker”.
Det var meningen, at vi skulle have været til auktion og messe på travbanen, men vi var alt for trætte til det, så vi gik tidligt i seng.
Næste dag startede ud med, at vi fik morgenmad, og så kl. 11 tog vi ud på travbanen.
Da vi kom til dertil, ventede vi udenfor på, at det blev åbent. Så vi gik lidt rundt, og så staldene udefra.
Da vi kom ind på selve travbanen mødte vi Joey Vignoni fra Schweiz. Han skulle også køre i løbet, Coupe D’Europe des Amateurs, som min far også skulle.
Vi fik frokost i restauranten sammen med de andre amatører fra 12 europæiske lande.
Vi sad sammen med dem fra Norge, og så gik snakken.
Det viste sig, at kusken fra Norge, Alf T. Skeie, har hest i træning hos Peter Jensen, som min far skor for, så verden er ikke så stor alligevel.
Det næste var, at de fik klædt om, og så ned til staldene.
I omklædningen havde de deres egne “rum” med spejl, vask og opbevaring. Staldene var meget hestevenlige og flotte. Det var rækkebokse, hvor der var god plads til alle.
Løbet var kl. 17.15, så der var tid til at komme rundt og se alle rækkebokse/stalde, hvordan forholdene var, og butikken.
Vi kom i meget god snak med dem fra Norge, Østrig og Schweiz.
Løbet var jo ikke helt, som min far havde håbet på. Han lå i ryg på en, som galoperede. Hesten som min far kørte, tabte mange meter, og så var dét løb kørt.
Det har været en fantastisk oplevelse at få lov til at komme med til Frankrig.
At det var Dennis, der fik lov, var stort.
For ham var det jo en kæmpe oplevelse at køre på verdens største travbane og den eneste dansker, der skulle køre i denne weekend.
Jeg ved, at hvis han fik tilbuddet igen om at komme til Vincennes og køre, ville han 100 % sige ja til det.
Hilsen
Frida Gjesing Kristiansen
