Den sidste test, men??
I eftermiddag afvikles det sidste test-løb før Prix d’Amerique, og du kan spille til løbet, Prix de Belgique på DanToto og se det på Racing Live.
Prix de Belgique, der afvikles over 2850 meter og med 25 meter tillæg til heste, der har tjent mere end 1.181.000 Euro har sjældent givet et konkret fingerpeg om chancerne til hovedløbet om 14 dage.
Faktisk har vinderen af Prix de Belgique ikke gået videre og har vundet Prix d’Amerique siden Queen L vandt begge løb i 1993!
Det er altså 20 år siden!
Forhåndsfavoritten til Prix d’Amerique, Ready Cash er da heller ikke med i feltet i eftermiddag.
Det er til gengæld den forsvarende vinder, Royal Dream, men det ligner en hest, der leder efter formen.
I fjor vandt norskejede Yarrah Boko med Pierre Vercruysse Prix de Belgique, og den stiller atter til start, men den har ikke startet siden den 26. oktober, og har vel ikke form til at gentage sejren. Står her fra morgenstunden til 9.2 i odds.
Spilfavoritten er den 6-årige Univers de Pan med Phillippe Daugeard, der senest har vundet i Mons i et af de internationale løb som fransk travsport arrangerer hos deres samarbejdspartnere.
Univers de Pan var nummer tre i Criterium des 5 Ans og kunne også have startet i Prix Tenor de Baune – et løb, der også afgøres i eftermiddag, og hvor vinderen får startret i Prix d’Amerique.
Daugeard har vurderet chancen for at vinde Prix de Belgique for større end at vinde Prix Tenor de Baune!
I Prix Tenor de Baune er en fejlfri Up and Quick med Jean Michel Bazire klar favorit til 2.1 i odds, men skulle den svigte er Uhlan de Val med C. Meggissier klar til at træde til – den står til 3 gange pengene.
Fra Sverige starter Disco AE med Eric Raffin og Vincennes med Johanne Lindqvist.
På søndagens program står også de 3-årige hoppers Prix Gelinotte, og her er Be My Girl (Love You) med Jos Verbeeck i sulkyen favorit
I går sad Verbeeck bag vinderen af de 3-årige hingstes tilsvarende opgør, Brillantissime.
Får inspiration til dit spil på den franske hjemmeside geny.com – klik her