Den lille igle blev halvmillionær
Udtrykket ”den lille igle” blev for mange år siden brugt om H R Cathrineberg (mener jeg) – i dag er det meget passende at bruge det om 5 Nevada FH, for den har det som en igle – den bider sig fast
Søndag eftermiddag viste Nevada F H (Sj’s Photo) atter at den har et stort fighter hjerte, da den sejrede i V65-finalen for Christian Clausen.
I et tæt opløb nægtede Nevada FH at lade konkurrenterne komme fordi, og den vandt sin 20. sejr i karrierens 57. start – og med førstepræmien på 10.000 kroner passerede den, den halve million i indkørte præmier.
Nevada F H gik en meget tapper sidste omgang udvendigt på den førende Classic Puzzle (Classic Photo) med Birger Jørgensen og blev klokket til 1.12 den sidste kilometer.
Classic Puzzle holdt godt ved indvendigt, mens Nubi Lens (Climbing Bud) med Morten Friis efter sen åbning sluttede godt af til tredjepladsen.
Nevada F H trænes af sin ejer Bjarne R. Christiansen, der i samarbejde med Steen Juul og Christian Clausen virkelig formår at holde den 7-årige hingst i fin orden.
Nevada F H er en hest man altid glæder sig til at se – og hvor kunne sporten godt bruge nogle af flere af hans slags!
Det er genkendelighed, der skal til!
En anden dejlig hest, der kom på vinderpladsen denne søndag eftermiddag på Charlottenlund var den svenskfødte Loveitj (Love You) med den nybagte DM-vinder Rene Kjær i sulkyen.
Loveitj besnærede allerede denne skribent, da den for 10 dage siden vandt en meget let sejr på NFT, og oplevelsen var ikke mindre denne eftermiddag.
Som Rene Kjær sagde i vinderinterviewet:
– Man skulle have en halv snes stykker af denne her kaliber, så var der noget ved at køre travløb!
7-årige Loveitj har blot startet 15 gange i karrieren- to gange har den været gået i stykker på et gaffelbånd på højre forben.
Derfor er Jeanette Glud Hansen fra TPN Breed, der ejer og træner Loveit, da også meget varsom med at udtale sig om fremtidsplanerne for Loveitj.
Vindertiden i dag var ny snorestartsrekord for den 1.15.6/2020 m.
Vi glæder os til fortsættelsen!
Loveitj var en af Rene Kjærs to vindere denne søndag eftermiddag.
Han vandt også med en anden svensk hest, der besidder et meget stort potentiale – nemlig Tattoo (Viking Kronos), der sikkert nedkæmpede længe førende Prophecy (Orlando Vici) med Axel Jacobsen.
Tattoo vandt i 1.17.2/2020 m og er fortsat ubesejret i Bente Vester Andersens eje og træning!
Med 36.000 kroner på kontoen kan den sagtens samle flere sejre på stribe.
Også Christian Clausen kom på vinderpladsen to gange.
Mens det var ventet med Nevada F H så var det mere overraskende med den røde Ready to Rumble (DIamond Way), der var i spids fra start til mål og kappede næsten 2.5 sekunder af sin hidy bedste notering, da den vandt i 1.14.9a/1600 m.
Her var Axel Jacobsen storfavorit med Runaway (Love You) med den var ude med galop fra start.
Amatørkusken Allan Bo Rasmussen lægger ikke skjul på, at han går efter at blive champion på Lunden og i den hollandske Aboy From Above (From Above), har han et godt sejrskort.
Det var tredje gang Allan Bo Rasmussen startede Aboy From Above og igen blev det til en meget sikker sejr.
– Jeg havde mindst 1.5 sekunder mere i hænderne, sagde amatøren efter at have vundet 1. afdeling i V65-spillet.
Allan Bo Rasmussen vil dog ikke komme let til et amatørchampionat
Den regerende champion Bjarke Haagensen kom nemlig også på vinderpladsen denne dag, idet han vandt 2. løb med Rubin Egely (Chipmate)
Allan Bo Rasmussen har lavet et træningscenter i Taastrup og har ansat Søren Demant Andersen som daglig leder.
Sørens kæreste Nicole Marsing deltager også i arbejdet på centret, og deltager flittigt i monteløbene.
I 9. løb vandt hun således helt efter behag med Joss Q C (Enjoy Lavec), der synes at befinde sig godt med at skifte mellem sulky og montéløb.
I V65-spillet var Ready to Rumble den største overraskelse- en mindre var Daddy’s Darling (Super Arnie) med Ken Ecce, der førte 5. afdeling fra start til mål.
I det indledende løb for nulklassen blev der vist fin sport, da Red Light District (Ganymede) med Arvid Olsen kunne føre fra start til mål.
Den havde lidt problemer på opløbshjørnet, men kom godt igen i opløbet og sejrede i 1.16.5a/2000 m foran Shogun (Gentle Star) med Max Nielsen, der ydede en tapper indsats i 1.16.6.
Max Nielsen kom på vinderpladsen i 10. løb, hvor han reddede sejren hjem Magnus Ladegaard-trænede Riddle (Ganymede) i en meget tæt opløbskamp.
V65-spil, 3.-8. løb, omsat: 189.933 DKK. Opdateret kl. 18:34 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 9 | Aboy From Above | Allan Bo Rasmussen | 4,39 | 85 | 1 |
2 | 7 | Loveitj | Rene Kjær | 2,51 | 124 | – |
3 | 7 | Tattoo | Rene Kjær | 2,17 | 163 | – |
4 | 5 | Ready To Rumble | Christian Clausen | 13,88 | 556 | – |
5 | 3 | Daddy’s Darling | Ken Ecce | 5,44 | 4357 | – |
6 | 5 | Nevada F H | Christian Clausen | 3,95 | 8,11 | |
![]() | ||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Gevinst: 10.581 kr | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Gevinst: 216 kr | ||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 1: 14, 1, 6, 9, 8, 4, 2, 7, 3, 10, 5, 12, 13, 11 Afd. 6: 1, 4, 5, 8, 2, 10, 9, 7, 11, 3, 6 |