Den gamle kan endnu
9-år gamle Arch Madness er fortsat en af USA’s bedste heste, og for anden uge i træk viste han sine yngre konkurrenterne bagskoene, da han vandt Allerage Farm Open Trot på The Red Mile med en førstepræmie på 86.100 dollars.
Arch Madness (Balanced Image) med Trond Smedshammer så man ikke meget til undervejs – da var det også begyndt at snuskregne, så det var svært at identifiere kuskene – men på en god afslutning gik han frem til sejr i 1.09.3 tæt fulgt af Mister Herbie (Here Comes Herbie) med Jody Jamieson i samme tid, mens Market Share (Revenue) med Tim Tetrick besatte tredjepladsen i 1.09.5.
Førstepræmien på 86.100 dollars betød, at Arch Madness nu rundede 4 million dollars i indkørte præmier!
Cowboylands Wishing Stone med Yannick Gingras var også med, men fra spor 10 så det håbløst ud fra start, og fra en position som sidste hest undervejs kom Wishing Stone aldrig rigtigt ind i løbet.
I det indledende løb startede Cowboylands 4-årige hoppe, Uncommon Night, men den satte sine chancer til allerede inden starten gik ved at galopere.
Hoppernes Allerage Farm vandtes ikke uventet af en anden slider, nemlig Maven (Glidemaster) med Yannick Gingras foran længe førende Check Me Out (Donato Hanover) med Tim Tetrick- begge i 1.10.0.
Maven, der trænes af svenske Jonas Czernyson, vandt årets 8. sejr i 11 starter.
Det amerikanske centralforbund har produceret en video om søndagens storløb på The Red Mile – den kan du se på dette link – klik her