01 maj2011
Delegeretmøde i Opdrætterforeningen
Foreningen af Travopdrættere i Danmark (Opdrætterforeningen) afholdt lørdag eftermiddag sit årlige Delegeretmøde i Byggecentrum i Middelbart.
Der var bl.a. valg til Forretningsudvalget, hvor både Poul Erik Hansen, Per Astorp og Flemming Mogensen var på valg. Fra salen blev endvidere foreslået Max Johansen og Ole Madsen.
Efter afstemning blev Poul Erik Hansen og Per Astorp genvalgt, mens der var var nyvalg til Ole Madsen.
Forretningsudvalget består desuden af Mikkel Stub Jørgensen – der fortsætter som formand – og Erik Bisgaard.
Delegeretmødet forløb ellers helt udramatisk.