Debat: Frem med begejstringen!
Fra Allan Loft, Aarhus har vi modtaget følgende indlæg med baggrund i det pågående arbejde med hestesportens nye strategiplan.
På Hestesportens Galla fremlagde strategisk rådgiver Poul H. Lorentzen fra firmaet Stradvice hestesportens nye strategiplan, som han i samarbejde med hestevæddeløbsorganisationerne havde udarbejdet og nu stod for at skulle implementere.
I den anledning fandt TravService anledning til under Nyheder at berette om dette indlæg under overskriften: ”Har vi ikke hørt det meste før?”
Det synes jeg er en kedelig overskrift og en kedelig attitude.
Jeg synes ikke, overskriften hører hjemme i en nyhedsformidlingssammenhæng, men i en leder- eller kronik sammenhæng, hvor mediet præsenterer sine egne holdninger.
Og dem skal mediet selvfølgelig have lov at have.
I øvrigt er brødteksten under den dubiøse overskrift såmænd sober nok.
Men den omtalte overskrift afspejler en kedelig tendens i vor sport til ikke gå ind for sagen: og sagen er at vinde vor sport for det store publikum.
Men sportens folk vil hellere ligge på ryggen og surmule og brokke sig?
Eller hvad?
Den fremlagte strategiplan indeholder mange vitale elementer.
Et væsentligt element er, at beslutningsprocesserne strømlines og effektiviseres, så hestesporten får et kraftcenter, der kan agere på lige vilkår med konkurrenterne på markedet uden at skulle stækkes af diverse processer med tilsagn fra alle mulige interesseorganisationer samtidig med at et demokratisk islæt bibeholdes.
Det betyder, at den daglige drift sker uden væsentlige bump og tilhørende opbremsninger og køren i grøften, mens virkelig store beslutninger kan omgærdes med at få hørt interessegrupperne.
Fremlæggelsen af planen gav også indtryk af vilje til implementering af alle de mange tiltag til forbedring af sportens vilkår og image.
Der er nedsat en overgangsledelse, der på 3 måneder skal få den nye organisation op at stå og gjort funktionsduelig.
Strategiarbejdet havde vist, at mens det gik ned ad bakke med spil til danske baner, rekruttering af aktive amatører, jockeys, trænere og hesteejere, at der blev mindre og mindre opdræt, så var hestesportens tilbagesmitningseffekt på samfundsøkonomien faktisk større end for store dele af erhvervslivet som sådan.
Her var dog noget at begejstres over og gå ud at fortælle politikere og andre beslutningstagere. Såvel som borddamer og herrer ved diverse selskaber, og hvem man ellers møder.
Poul Lorentzen citerede I sit indlæg Churchill, der jo som bekendt vandt 2. verdenskrig: ”If you are going throug hell, keep going! ”
Altså: vores sport ligner konturerne af et fallitbo med masser af forestillinger i hovedet på folk som et værested for taberfjolser med hang til alkohol og ludomani og gamle mænd i grimt tøj med store cigarstumper i savlende mundvige.
Men hvis vi holder os oprejst og vedvarende fortæller de rigtige historier om vor sport, så kommer vi ud på den anden side af helvede og kan til sidst blive betragtet som en sand attraktion.
Så det er bedre nu at finde begejstringen frem og kæmpe for sporten.
Og rose strategifolkene og holde dem fast på deres ideer, så disse ideer kan blive søsat i den virkelige verden.
Vi behøver først at finde kritikeren i os frem, hvis det viser sig, at gruppen ikke kan få gennemført deres forehavende.
Et forehavende, der let kan blive skudt ned, hvis alle brokkehovederne får for megen opmærksomhed.
For at vende tilbage til salig Churchill, som også citeres for: ”Husk, at attitude er en lille ting, der gør en stor forskel”.
For at skære det ud i pap: ligegyldigt hvilken slags tilstand din virksomhed eller organisation er i, hvis din holdning er: aldrig, aldrig, aldrig at give op, så står du med en langt bedre chance for at lykkes.
De folk, du omgås, vil tage din oprigtighed og overbevisning til sig, og så vil de begynde at operere på samme måde som dig.
Og det vil inspirere alle i sporten til at tage de vanskelige skridt, der er nødvendige.
Så frem med begejstringen, tak!
Allan Loft
