De 10 millioner er i sigte
Der skal gå meget galt, hvis ikke Flemming Jensen som den første danske træner nogensinde indkører over 10 millioner kroner i denne sæson. Efter lørdagens løb på Åby Travet mangler han nu godt og vel 100.000 kroner i at runde de 10 mille.
Selv om Flemming Jensens stald indkørte 256.000 SEK, og bl.a. kunne noteres for to sejre, så holdt Mester selv sig i baggrunden.
Første dagssejr tl tald Femming Jensen vinder 9 Spurs Rain med Joel Uhrberg. Foto Kanal 75.
Vinderhestene Spurs Rain og Monte Mayor blev nemlig kørt af hhv. Joel Uhrberg og Håkan K Persson.
Flemming Jensens egen bedste placering var en tredjeplads med Keeping Julia, der sluttede forrygende af ude i banen, men nåede akkurat ikke frem til sejr.
Såvel Spurs Rain som Monte Mayor vandt på gode afslutninger.
For Spurs Rains vedkommende så det egentlig håbløst ud, da feltet rundede opløbshjørnet, men helt udvendigt nåede den alligevel frem til sejr.
Monte Mayor fik plads tidligt i opløbet og speedede frem til en af eftermiddagens mest suveræne sejre.
I morgen fortsætter Stald Flemming Jensen jagten på de 10 millioner kroner på NKI Racing Arena i Aalborg, hvor de har 10 heste til start.