Dansker-køb i Harrisburg
I hvert fald tre åringer er foreløbig blevet købt af danske travsportsfolk på Harrisburg-auktionen i USA.
De to brødre, Kai Holm og Leif Alber købte i alt tre åringer, de var travere.
-Sammen har de erhvervet Bouzette Hanover for 26.000 dollars, der er efter Yankee Glide – Bar Queen – dermed er den halvbroder til den gode hoppe Barham Hanover (Cantab Hall) 1.11.5 – 375.000 dollars.
Kai Holm købte Crystal Phenom, der er efter Broadway Hall – Crystial Vic for 40.000 dollars.
Moderen har tidligere avlet topheste som Lolique 1.10.1 – 900.000 dollars, der fortsat er aktiv i hurtigklassen i Pensylvania samt Farmer Jones 1.09.9 – 350.000 dollars.
Herudover har Leif Alber købt en pacer efter tophingsten Rock’n Roll Hanover.
På auktionens anden dag blev topprisen 290.000 dollars for en lillebroder til Stig H.-trænede Formula One.
Lillebroder hedder Liquid Firm og er efter Donato Hanover – Ferrari Of, og det var Formula Ones ejer, der købte den, og det bliver også Stig H., der skal føre den frem.
To heste kostede 200.000 dollars.
Call to Battle (Donato Hanover – My Own Hanover) – moderen har tidl. født bl.a. Fraternaty Party, som Stefan Melander har i Sverige.
Auxiliary Hanover hp (Donato Hanover – Auraro Hall) – en helsøster til den gode 2-åring Possess the Will 1.10.8 – 345.000 dollars – bl.a. nummer to i Breeders Crown.
Efter auktionens to første dage er snitprisen cirka på niveau med i fjor – nemlig 44.218 dollars for 541 åringer mod 44.426 dollars for 516 i 2011.