Danske hopper imponerede
To hopper med dansk tilknytning imponerede i onsdagens V86-løb på Solvalla – Ruth Reerstrup og Photo Princess.
Ruth Reerstrup, der trænes af Bo Westergaard og i norsk eje, leverede en heroisk indsats, da den vandt V86 -1 med Johnny Takter i sulkyen.
Ruth Reerstrup var tidligt med fremme i løbet og var snart i spids. En position hun forsvarede ind i mål og sejrede med hoved foran Ginger Belle med Pekka Korpi. Vindertiden 1.14.9/2160 m.
6 Ruth Reerstrup fighter sig til sejr. Foto Kanal 75
– Vi var slået på et tidspunkt i opløbet, men hun kom igen – det er sjældent at køre en hest med sådan en sejrsvilje, sagde Johnny Takter om den 4-årige hoppe, der nu vandt 8. sejr i 16 starter i år.
Onsdagens præmie var på 80.000 SEK.
Ruth Reerstrup er – som navnet viser – et opdræt fra Familien Gettermann, der har avlet på samme hoppelinje siden 1970-erne.
Og så fortsatte successen for Billund-træneren Martin Hansens Photo Princess i en ny afdeling af Diamantstoet med 100.000 SEK i præmie.
Igen var det Michael Lønborg, der sad i sulkyen, og efter en sidste kilometer efter 1.10 blev sejren rimelig sikker i 1.14.0/2160 m.
– Hun bliver bare og bedre og er en utrolig skøn hoppe at arbejde med, sagde en glad Michel Lønborg efter sejren, og tilføjede: Og nu kan de begyndt at træne lidt ekstra nede i Frankrig, for nu kommer vi start derned!