19 jul2013
Dansk storløbssejr på Bergsåker
arkivfoto Kanal 75
Danskejede Standout (Ganymede) med Ulf Ohlsson vandt torsdag aften Norrlands Grand Prix med en førstepræmie på 250.000 SEK.
Standout, der er født hos Ole Berg Thomsen på Stevns og opdrættet og endnu delvist ejes af Familien Junge, var i spids fra start til mål og vandt i 1.13.0a/2140 m kort foran Magic Tonight med Ôrjan Kihlström
I det slagne felt var bl.a. vinderen af Sprintermästaren Quid Pro Quo, der dog galoperede i første sving . den kom tilbage og blev nummer tre i 1.13.2.
Standout, der trænes og delejes af Stefan Melander, har nu tjent 590.000 SEK i fem starter i denne sæson. i alt har den tjent 1.760.500 SEK og er selvsagt blandt favoritterne til det svenske derby, der køres i begyndelsen af september på Jägersro.