27 jun2013
Dansk sejr i Canada
På Grand River Raceway i Canada vandt den 3-årige danskejede hoppe, Fanfan Dream i aftes i 1.14.6.
Fanfan Dream ejes af Preben Sørensen og Nils Moreau. Hun er efter Infinitif – Fortuna Dream – og kommer dermed ud af samme hoppelinie som bl.a. Classic Grand Cru.
Fanfan Dream startede seks gange som 2-åring og vandt to sejre for sin daværende træner, danske Benny Christensen.
Hun er siden skiftet til Henrik Holsten, og efter et prøveløb den 19. juni, som hun vandt på Mohawk i 1.13.5, var Fanfan Dream klar løb.
Onsdagens sejr var sikker med to længder. Der var 3.100 dollars i førstepræmie.