Dansk monte-sejr på Åby
Maria Hansen afsluttede løbsdagen på Åby Travet i aftes med sejr på sin egen King Kalist, og dermed har parret vundet både i Sverige, Norge og Danmark.
10-årige King Kalist (King Lavec) har udviklet sig til monté-specialist.
For en sulky var hesten ikke det store, men sammen med Maria Hansen er King Kalist kommet på sin rette hylde i montéløbene.
I fjor vandt parret 5 sejre sammen – og det kan meget vel blive bedre i år, for med sejren i går har King Kalist og Maria Hansen nu startet to gange i 2012 – og har vundet hver gang.
I aftes sejrede King Kalist i 1.17.4/2160 m til odds 5.84 og sejren var 25.000 SEK værd.
King Kalist og Maria Hansen klarede sig bedst af de danske ekvipager, der havde taget turen til Åby i aftes.
Ellers var en tredjeplads til Succes Winning (Legendary Lover K) med Kenneth Andersen bedste resultat – Succes Winning noteredes for 1.18.6a/2140 m og fik 12.000 SEK i præmie.
Bo Falsig havde en god aften med sejr med Udinese (Rotation) samt to andenpladser med hhv Raz MacKenzie (Love You) og Fancy Candy (Rite on Line) – de tre placeringer var i alt 60.000 SEK værd!