Dansk i Svenskt Travderby
Som ventet kvalificerede Familien Junges Standout sig til deltagelse i det svenske travderby, da der i aftes blev der kørt udtagelsesløb på Jägersro.
Standout (Ganymede), der trænes af medejeren Stefan Melander, havde Ulf Ohlsson i sulkyen og var spillet til storfavorit i sin afdeling, nemlig 19:10.
Standout kunne imidlertid ikke nedkæmpede førende Viking America (Viking Kronos) med Lurfi Kolgjini, der var blevet sendt i spids efter 700 meters kørsel.
Standout kom frem udvendigt for Viking America med 1100 meter tilbage, og pressede på, men kunne ikke true 11-oddseren, der sejrede i 1.13.1a/2640 m – Standout nummer to i 1.13.2.
Sammen med Porthos Amok (Orlando Vici) med Ørjan Kihlstrøm var Viking America den hurtigste afdelingsvinder – Porthos Amok trænes også af Stefan Melander, der fik endnu en vinder i Increased Workload (Scarlet Knight), som Kihlstrøm også kørte – den vandt i 1.14.4.
De øvrige kvalifikationsvindere var Quid Pro Quo (Yankee Glide) med Erik Adielsson i 1.14.2, Molle C D (Scarlet Knight) med Daniel Reden i 1.14.5 og El Mago Pellini (Chocolatier) med Lutfi Kolgjini i 1.13.4.
I Sverige er det knald eller fald i Derby-kvalificeringerne – ikke noget med wild cards som herhjemme, og efter løbene blev der foretaget lodtrækning om startpladserne, der fik følgende udseeende.
Svenskt Travderby den 1. september
2 640 meter autostart
1. El Mago Pellini (Lutfi Kolgjini)
2. Porthos Amok (Stefan Melander)
3. Molle C.D. (Daniel Redén)
4. Increased Workload (Stefan Melander)
5. Quid Pro Quo (Svante Båth)
6. Offshore Man (Ulrika Wällstedt)
7. Mosaique Face (Lutfi Kolgjini)
8. Perfect Power (Peter Untersteiner)
9. Viking America (Lutfi Kolgjini)
10. Mellby Apollo (Per Lennartsson)
11. Standout (Stefan Melander)
12. Harvey Tornado (Per Lennartsson)
Hvad med Kriterie-vinderen Chelsea Boko? – Ja, den mangler, men det er der en simpel grund til – nemlig at kun første forfeit blev betalt for den i sin tid. Derfor var den ikke startberettiget.
Hos hopperne er den store favorit hjemmebanens Fascination (Super Arnie) med Johnny Takter, der vandt kort, men sikket foran Bailey Sweet Grim (Quite Easy) med Åke Svanstedt i 1.13.6a/2140 m. Hurtigst blandt hopperne var Kiss me Kemp (Striking Sahbra) med Robert Bergh, der vandt sikkert i 1.12.8a/2140 m.
Derbystoet den 1. september
2 140 meter autostart
1. Hankypanky Pagan (Robert Bergh)
2. Your Highness (Ulf Stenströmer)
3. Kiss Me Kemp (Robert Bergh)
4. Fascination (Lars I Nilsson)
5. M.T.Harmony (Peter Untersteiner)
6. Rica Neo (Åke Svanstedt)
7. Alchemilla Rich (Åke Svanstedt)
8. Technology (Stefan Melander)
9. Bailey Sweet Grim (Åke Svanstedt)
10. Fashion Diva (Stefan Erlandsson)
11. Caviar’s Goldcard (Björn Röcklinger)
12. Monas Invercote (Hans Östberg)