21 jan2014
Dansk hest i tysk dopingsag
Danskopdrættede Paythebutcher, der i oktober måned blev solgt til den tyske træner Olaf Shröder i Hamburg, er blevet testet positiv efter en start på Bahrenfeld-banen i Hamburg den 12. december.
Paythebutcher var til start i et amatørløb, hvor den sluttede på en tredjeplads – spillet til 49:10.
En rutinemæssig doping har vist sig positiv, og Paythebutcher er nu blevet diskvalificeret fra tredjepladsen ligesom den er blevet diskvalificeret fra de placeringer, den har opnået i to efterfølgende starter, hvor den blev hhv. nummer tre og lød dødt løb på en fjerdeplads.
I den sidste start gæstekørte fynske John Køhler hesten.